Vi har i vores første modulopgave valgt at beskæftige os med hvordan Politiken.dk forandrer sig over tid. Hvordan sidens udtryk og dynamik forandres efterhånden som indholdet udskiftes. For at forstå egenskaberne i New Media på et dybere og mere detaljeret niveau, vil vi se på hvordan fire af Lev Manovichs begreber: numerisk repræsentation, modularisering, automatisering og variation konstant giver Politiken.dk fornyet særpræg og fokus. Derudover vil vi se på hvordan disse fire begreber danner et samlet mønster for sidens digitale æstetiske udtryk. De tre første af de ovenstående begreberne vil vi forklare i tekstform, hvorimod det sidste vises som animation, for at give et mere nuanceret overblik. Herigennem vil vi give et samlet billede af hvordan sidens æstetiske udtryk forandres og konstant bliver fornyet. Vi vil vise at sidens indhold er i konstant forandring, men med de samme indholdsmæssige rammer. De æstetiske elementer, der konstant forandres, er tænkt ind i og fungerer i et større mønster hvor brikkerne flyttes rundt, skifter plads og udseende, men hvor sidens helhed bibeholdes. Politiken.dk har flere eksempler, der opfylder de kriterier som Manovich beskriver som numerisk repræsentation. “A new media object is subject to algorithmic manipulation. For instance, an image or a shape can be described using a mathematical function.” (Manovich s. 27) På hjemmesiden finder man både billeder, flashfilm, HTML-kode og videoer. Disse er alle former for data, der kan brydes ned i små dele, og kan beskrives ved en matematisk funktion. De er derved alle underlagt algoritmer. Politiken.dk er lavet ved at følge en udledt algoritme efterfulgt af en matematisk formel til at programmere hjemmesiden. Kort sagt er Politiken.dk numerisk repræsenteret idet den er digitaliseret. En anden vigtig faktor i New Media er Manovichs begreb modularisering, hvor der er tale om elementer og objekter, der både kan fungere i og uden for en kontekst. Med andre ord, objektet har sin egen identitet om det er implementeret eller ej. På Politiken.dk ser vi modularisering blandt andet i form af bannerreklamer. En reklames funktion er at formidle et budskab og den er ikke afhængig af indholdet på siden for at kommunikere det givne budskab. Tages reklamen f.eks. af Politiken.dk og implementeres i et andet site, vil reklamens identitet forblive den samme; omgivelserne vil nu bare være anderledes. Manovichs tilgang til begrebet ”modularity” er: ”When a ”object” is inserted into a document (for instance, a media clip inserted into a Word document), it continues to maintain its independence and can always be edited with the program originally used to create it”. (Manovich s. 30) Vi kan med succes overføre denne teori til politiken.dk. Her er reklamen og andre dynamiske elementer, så som film og billeder, netop ikke en fast og statisk del af sitet – som f.eks. logoer og menuer. De er selvstændige elementer, midlertidig implementeret. Dette giver mulighed for at ændre i elementerne uden at ændre det egentlige indhold på sitet samtidig.På Politiken.dk forefindes der i høj grad også Manovichs begreb: automatisering. Politiken.dk har blandt andet en søgemaskine interageret i selve siden, hvorfra man kan søge på artikler man kunne være interesseret i at finde. Manovich skriver i The Language of New Media: ”…the needs to find more efficient ways to classify and search media objects.” (Manovich s. 34) På Politiken.dk er der i høj grad mere og mere brug for at kunne søge blandt den stadig stigende mængde af data, for at kunne klassificere og få overblik. Søgemaskinen lister efter brugerens søgning kronologisk med de seneste nyheder først. Udover søgemaskinen har hjemmesiden ligeledes nederst listet artikler der har været læst mest den forgangne dag og seneste uge. Der er altså tale om ”low-level” automatisering i begge tilfælde, hvor computeren automatisk, som i det første eksempel, simpelthen registrerer hvert ord i artiklen, hvilket giver brugeren mulighed for at finde det ønskede ord. I sidstnævnte eksempel registrerer computeren hvor mange ”hits” hver artikel får dagligt og lister så hvad der var mest populært dagen før og seneste uge. Gennem denne automatisering giver politiken.dk en langt mere raffineret brugeroplevelse. Automatisering gør det simplere og lettere for brugeren at navigere sig rundt gennem artiklerne, hvilket efterhånden er blevet mere og mere vitalt, da New Media er blevet så teknologisk avanceret at der er brug for denne automatisering. Politiken.dk er altså et glimrende eksempel på New Media da siden har ophobet en utrolig mængde digitale video klips, billeder, dynamiske artikler, blogs, spil m.m. som man som bruger har ubesværet adgang til. Selvom Politiken.dk ikke giver brugeren mulighed for at konstruerer sin egen personlige side, som f.eks. Facebook eller Flickr, har den en snært af Web 2.0 i form af brugerdebatter omkring artikler, billeder og animationer. Politiken.dk er blevet mere end bare en nyhedsudbyder, men en nyhedsportal som har etableret sig som en af de mere fremtrædende danske sider under betegnelsen New Media i denne digitale æra.
Endnu ingen kommentarer
Endnu ingen kommentarer.
Kommentar RSS TrackBack Identifier URI
Skriv en kommentar
